Nyheder

Kære medlem af Ålauget GST

Så er det tid til indbetaling af kontingent for 2025 til Sparekassen Kronjylland Reg. nr. 6190 Kontonummer: 9042468312

Navnet på kontoen er Vandløbslauget for Gudenå-systemet.

Kontingent i 2025:

For private: kr. 100,-
For grundejerforeninger kr. 500,-

For støttemedlemmer kr. 100,-

Betalingsfrist d. 26. maj 2025

N.B. Tilføj din adresse i ‘bemærkningsfeltet’,for så er det lettere for kassereren at identificere din indbetaling 🙂

Med Venlig Hilsen
Ålauget GST/Yvonne

Ålauget GST vil opfordre dig til at deltage – og tag gerne din nabo med.

Offentligt møde om regulativudkast

Silkeborg-, Viborg-, Favrskov- og Randers Kommune har udarbejdet et nyt regulativforslag for Gudenåen for strækningen fra Silkeborg til Randers. Forslaget er offentliggjort i 12 ugers høring fra den 1. april til den 24. juni 2025. 

I høringsperioden afholdes et offentligt møde den 30. april 2025 kl. 15.30 til 18.00 i Bjerringbro Idræts og Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro, hvor alle fire kommuner vil være repræsenteret.

På mødet kan du høre mere om baggrunden for regulativforslaget. Der vil være kaffe og kage, hvorfor du bedes tilmelde dig mødet her https://sk.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=131849. Seneste tilmeldingsfrist er på mandag d. 21. april 2025.

Alle offentlige vandløb skal være omfattet af et vandløbsregulativ. Det skal sikre, at vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes under hensyntagen til rammerne i miljølovgivningen. Regulativet udgør således administrationsgrundlaget for Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Randers, og beskriver de rettigheder og forpligtigelser, der gælder for kommunen som vandløbsmyndighed og lodsejerne langs vandløbet.

På kommunernes hjemmesider kan du finde forslaget til regulativet for Gudenåen for strækningen fra Silkeborg til Randers.

Silkeborg Kommune: hjemmeside for vandløbsregulativer

Generalforsamling i Ålauget Gudenåen fra Silkeborg til Tange sø – GST d. 13 marts 2025 

Bestyrelsens beretning for 2024. 

Velkommen til jer alle til denne generalforsamling. 

Jeg må med beklagelse allerede nu sige, at året 2024 desværre heller ikke bragte forbedringer for udviklingen i naturen i ådalen og på langsøens bredder. Der kom dog lidt fornyelse i debatten, idet der blev lanceret et nyt begreb: Den store Genoprettelsesplan. 

De fleste af jer har hørt om ideen og kender til planerne, da alle lodsejere langs åen var inviteret til mødet på Jysk Park, hvor ideen og grundlaget, baseret på gamle kort, blev præsenteret. 

Den 20-11 var bestyrelsen så inviteret til møde med Silkeborg Kommune, repræsenteret ved Rune, Susanne, Morten H. Jespersen, Lauge Rud- Clemmensen, Charlotte Højbjerre og Mathias Utoft  Jørgensen. 

Mødet gik mest på gensidig orientering. Vi blev orienteret om opfølgningen på lodsejermødet, der havde givet kommunen en del input. Vi blev også orienteret om fund af høfder samt åens udseende før den nye pramsti blev anlagt, og hvad man ellers havde fået klarlagt. 

Vi kunne så fortælle, at åens vandføringsevne var det vigtigste problem, der skulle løses, men den høje vandstand frigjorde okker fra al-lagene, og okkeren ødelagde alt liv, hvor den udfældedes. Elletræerne fortsatte med at dø længere og længere væk fra åen, ligesom græsningen blev mere og mere håbløs, da kreaturerne ikke ville ud og græsse hvor der var for blødt. 

Der ville også komme forhandlinger, der ville involvere den grønne trepartsaftale. Alt i alt et godt møde. Vi puttede ikke noget under stolen, og det tror jeg heller ikke kommunens folk gjorde. Her til indledningen delagtiggjorde Rune Kristensen os i den seneste udvikling, så nu er I lige så velorienterede om udviklingen, som os i bestyrelsen. 

Den Store Genoprettelsesplan er et meget stort og meget spændende projekt, og også meget kompliceret og nok også meget dyrt, så en tidshorisont på 10 år er nok endda meget optimistisk. Naturen i ådalen har ikke råd til at vente mere end 10 år, da Den Natura 2000 beskyttede ådal så vil være helt forvandlet fra en artsrig, varieret natur til en, i hovedtræk, artsfattig monokultur af dunhammer og siv med store fuldstændig livløse plamager med okkerudfældning. 

Klimaeffekten vil også være negativ, da den positive effekt af CO2 optaget overgås af den negative effekt af metan afgivelsen. Det er i runde tal 10 t CO2 til ½ t metan. 

Naturen har dog stadigvæk en mulighed for at få en redningsplanke stukket ud, idet Silkeborg 

Kommune er i gang med at formulere et nyt vandløbsdirektiv for den del af Gudenåen, der løber i Silkeborg Kommune, fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. 

Vandløbsloven rummer nemlig en af de ældste paragraffer i dansk lovgivning. Den er fra Jyske Lov og lyder ” Du må ikke fløde anden mands jord ”. Det betyder på nudansk, at man ikke må oversvømme andres ejendom. Man må heller ikke oversvømme naturfredede arealer. Med den paragraf kan man fastsætte maks. koter på å og sø, der beskytter natur og ejendom mod yderligere ødelæggelse. 

Alt sammen under forudsætning af, at kommunen vil/tør bruge paragraffen. 

Vi må med beklagelse sige, at vi ikke er inviteret til et samarbejde om det nye regulativ. Vi har ikke engang fået udkastet at se. 

Vi har måske et meget stort problem liggende foran os, som vi endnu ikke har fået øjnene op for. Vi kan se, at mængden af trådalger (fedtemøg) i åen er gået fra at være enkelte tråde, der hang i  sivkanten helt oppe i overfladen, til nu at dække alt i åen. Det er sket i den periode hvor kloakkerne er blevet separeret. Så spørgsmålet er, om det er de enorme mængder af overfladevand, der nu har både kvælstof og fosfor med, når det løber ud i åen, der er en medvirkende årsag. 

Bestyrelsen har afholdt 7 møder i løbet af året. Et gennemgående tema på møderne har været orientering om stadet på de sager, vi har liggende hos Ankestyrelsen og Miljø- og 

Fødevareklagenævnet. 

Ankestyrelsen har 2 sager liggende. En sag, hvor vi klager over, at Silkeborg Kommune ikke efterlever Miljø- og Fødevareklagenævnets påbud om at bruge 1997- opmålingen som grundlag for åens skikkelse og vandføring, samt en sag om at kommunens forvaltning over for Klima- og Miljøudvalget, tolkede en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet til ”at en ekstraordinær grødeskæring i 2020 

ville være klart ulovlig”. Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet var, at sagen var ikke behandlet korrekt og skulle gennemgå fornyet behandling. Den sidste sag er en overtrædelse af 

officialprincippet. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet har også 1 sag liggende. Det er en klage over at, Silkeborg Kommune godkender årets vedligeholdelse af åen, på trods af at vandstanden næsten overalt ligger for højt. Vi fik ikke medhold i klagen over at Silkeborg Kommune afviste, at give dispensation til en ekstraordinær grødeskæring. 

Der kan ikke gives nogen dato for, hvornår sagerne kan forventes færdigbehandlet. 

Vi kan dog se at det skal besluttes, hvordan Tange Sø skal bringes i overensstemmelse med Vandrammedirektivet i 2025. En beslutning, der kan have positiv eller negativ effekt på ådalens

natur. 

Vi kan se af den almindelige debat, at der er andre foreninger end Ålauget GST, der sætter naturens ve og vel meget højt, og det er et af bestyrelsens mål, at vi arbejder hen imod et tættere samarbejde med foreninger og også enkeltpersoner, som deler vores bekymringer for vores naturs ve og vel. Det er ikke let at få et samarbejde i gang, så er der medlemmer til stede, som kender andre, der også prøver at slå et slag for naturen, så giv os lige et praj, så vi kan få kontakt og arbejde sammen.  Konturerne for arbejdet i år har allerede tegnet sig. Der bliver masser af arbejde når både Den Grønne Trepartsaftale og Den Store Å-genopretningsplan skal sættes i gang. Vi vil meget gerne være med til at genskabe en rig og varieret ådal med træer, græsenge, sump, kildevæld, skygge, sol, frisk rindende vand, fugle, flagermus, insekter, guldsmede, nymfer og ja også myg. Vi har savnet dem lidt, men den øvrige fauna, der er dybt afhængig af dem, har garanteret savnet dem meget. 

Det er en kæmpeopgave at få Ådalen og naturen tilbage. 

Jeg vil gerne sige tak til mine bestyrelseskollegaer for en stor og ihærdig indsats for vores ådal og vores natur omkring søerne og åen. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, bare for at få vendt udviklingen i positiv retning, men vi bliver ved med at skubbe på. 

Vi har også et godt samarbejde med Lodsejerforeningen. Det vil jeg gerne sige formanden Torben  Pedersen tak for, og jeg håber det gode samarbejde fortsætter. 

På bestyrelsens vegne

Frands Lauritzen, formand.

Generalforsamling 2025

Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 19-22 i Resenbrohuset.

Politisk formøde kl. 19-20, hvor vi takker formand,- og næstformand i Klima- og Miljøudvalget Rune Kristensen og Susanne Jacobsen for at komme med et oplæg.

Ordinær generalforsamling fra kl. ca. 20-22.

Indkaldelse med dagsorden er udsendt til alle medlemmer 🙂

Vel mødt, bestyrelsen, Ålauget GST.

Nyhedsbrev 15-12-2024

Op til generalforsamlingen d. 6 marts, var der varslet udskiftninger i Ålaugets bestyrelse.

En række af de bestyrelsesmedlemmer, der havde været med helt fra starten, var kommet til den slutning, at der skulle nogle nye til. Nogle nye med friske øjne, med anderledes forbindelser til myndigheder, og med en anderledes tilgang til løsning af naturens og vores problemer, med den høje vandstand i Gudenådalen og Langsøen.

De udtrædende bestyrelsesmedlemmer var vor mangeårige tidligere formand Lars Bo Nielsen, Henriette Amalie Würtz, Erik A. Jensen og Niels Toft.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak for deres store og utrættelige indsats for vores Ålaug og vores natur. Uden jer var vi ikke kommet ret langt. Tak for jeres indsats.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Ove Nielsen, Svostrup, Yvonne Winkler, Silkeborg, Arne Lund, Lysbro og Chris R. Hansen, Lysbro.

Sammen med formand Frands Lauritzen, Kongens Bro, næstformand Kim Larsen, Silkeborg og Henrik Sehested, Sminge udgør vi den nye bestyrelse for Ålauget GST. Vi er i arbejdstøjet og i fuld gang.

Til generalforsamlingen havde vi indlæg fra formand for Klima- og Miljøudvalget, Rune Kristensen og næstformand Susanne G. Jacobsen. Det var gode indlæg, der efterfølgende åbnede for en god dialog.

Dialogen er fortsat, således at Silkeborg Kommune og Ålauget GST nu arbejder sammen om at finde en vej frem, der kan stoppe ødelæggelsen af Natura 2000 området i Gudenådalen, forsumpningen af vore græsmarker, ødelæggelse af vore ånære træer og oversvømmelse af naturfredede arealer i Gødvad og omkring Ørnsø.

Vi må konstatere at det, også for kommunen, er meget vanskeligt at komme fremad på det felt. Der er utroligt mange benspænd oppefra i systemet. Bare det, at en beskyttet natur gerne må ødelægges, når det bare er forårsaget af manglende vedligeholdelse af noget andet natur, gør det meget tungt.

Ankesystemet fungerer langsommeligt. Det er bygget op omkring Fødevare- og Miljøankenævnet, og her har vi sager inde, der afventer såvel behandling som handling.

Vi har fået medhold i en sag omkring åens vedligeholdelse, men der er ikke nogen myndighed til at tvinge nævnets afgørelse igennem, og Silkeborg Kommune har besluttet, at de ikke vil følge afgørelsen. Det var vi så anket over i en ny sag, som endnu ikke har fundet en afgørelse.

Vi har endnu en sag inde, hvori vi anker over, at Silkeborg Kommune gav sig selv afslag på en dispensation til at slå grøde 2 gange, når det var nødvendigt. Den sag er heller ikke afgjort.

Her på det seneste har man politisk focus på at udtænke en ny vej, som måske kan åbne for, at man oppe ved Silkeborg, kan få lidt styr på vandstanden, inden dele af byen risikerer at blive oversvømmet permanent.

Man har opdaget, at Åen og Langsøen, før Trækstien blev bygget, faktisk lå omkring 1,5 m. lavere end nu. Åen var bred og lavvandet, og dermed periodisk ikke særlig sejlbar.

For at få plads til større og tungere pramme, og for at gøre åen mere sejlbar om sommeren, gennemførte man et omfattende og meget veldokumenteret arbejde, der omfattede bygning af høfder, der indsnævrede åen og pressede vandet over i den side, hvor trækstien lå, og uddybning hvor der var stryg og vadesteder. Arbejdet blev udført få år efter, at arbejdet med selve trækstien var afsluttet.

Dette forhold prøver Silkeborg Kommune at udnytte til, at få et naturgenopretningsprojekt igennem. Man arbejder nu med planlægning og finansiering af et projekt, der på delstrækninger af Gudenåen, skal genskabe den oprindelige profil og bredde.

I den forbindelse har der været afholdt et møde mellem kommunen og de berørte lodsejere på den aktuelle strækning, hvor grundlaget og ideerne blev præsenteret. Vi så også nogle af de meget detaljerede kort, hvoraf de ældste er tegnet af Skipper Gyliam i forbindelse med en opmåling omkring 1730.

Hele præsentationen fra dette møde er tilgængeligt på Silkeborg Kommunes Hjemmeside.

Ålauget GST ser det som særdeles vigtigt, at naturgenopretningen vil sikre de unikke habitater og den store biodiversitet i ådalen, så vi ikke fortsat skal se uerstattelig natur gå tabt, på grund af gentagende og langvarige oversvømmelser.

D. 20-11-24 var bestyrelsen inviteret til et møde med Rune Kristensen og Susanne Jacobsen fra udvalget og Lauge Rud-Clemmensen, Morten H. Jespersen Charlotte Højbjerre og Mathias U. J. Hennebjerg fra forvaltningen.

På mødet blev der redegjort for naturgenopretningsprojektets fremdrift og stade. Der er utroligt meget, der skal undersøges og dokumenteres, inden man kan få lov til at gå i gang. Der skal også laves et projekt, der skal danne grundlag for ansøgning om midler fra EU og diverse fonde, da Silkeborg Kommune ikke er i stand til at finansiere det store arbejde alene. Der arbejdes derfor også med en lang tidshorisont

Der blev også drøftet andre ting. Bl.a. elletræernes tilstand i Gudenådalen og langs vore søer. Her oplyste kommunen, at Miljøstyrelsen bedømte elletræernes tilstand, til at være udmærket og underlagt naturlig dynamik. Det må vi forstå sådan, at ganske vist dør der en del elletræer pga. langvarige og efterhånden også permanente oversvømmelser – men nye træer kommer til højere oppe.

Gudenåcentralen har netop haft sænket vandstanden 25 cm. i Tange Sø et par dage. På ”Vandportalen” viste pejlingerne, at sænkningen havde en effekt på et par cm. helt op i Langsøen. Her mener kommunen at have dokumentation for at vandstanden i Tange Sø ikke kan påvirke vandstanden i åen længere end til Kongens Bro. Dette forhold vil bestyrelsen drøfte med udvalget igen, med udgangspunkt i de klare tendenser i de nævnte pejlinger på ”Vandportalen.dk”

Bestyrelsen rejste spørgsmålet om åens vandføringsevne igen. Forvaltningens holdning til det er tilsyneladende, at efterhånden som åens vandføringsevne falder, skal der skaffes plads i Langsøen og ådalen til den ekstra mængde vand, der ikke nåede til Randers imellem bygerne. V i er meget usikre på dette svar, og ønsker videre drøftelser med udvalg og forvaltning om Gudenåens historiske vandføringsevne og nutidens vandafledningsbehov

Det skal her indføjes, for egen regning, at når jorden er mættet, giver en byge på 10 mm. en ekstra tilstrømning på 600.000-800.000 m3 alene til Langsøen. Det svarer til 6-7 cm. stigning. Det er altså enorme mængder vand, man prøver at beholde i Silkeborg.

Der blev også nævnt, at der arbejdes med et nyt regulativ, men der var ikke nogen detaljer til rådighed. Vi forventer, at det nye regulativ kan præsenteres på vores generalforsamling i marts 2025, og håber, at bestyrelsen forinden har haft mulighed for at drøfte indholdet med Klima- og Miljøudvalget og kommunens forvaltning.

På bestyrelsesmøderne er der drøftet en bred vifte af emner. Emnerne bliver suppleret og prioriteret på kommende møder i bestyrelsen og omhandler bl.a.:

1. Mulighed for at finde yderligere samarbejdspartnere, der arbejder for samme sag som os – biodiversitet, vandafledning og natur. Danmarks Naturfredningsforening er en vigtig samarbejdspartner i denne sammenhæng, og vi håber at få etableret en dialog med dem i forhold til vores fælles interesser i Gudenåens natur og funktion.
2. Borgernes retssikkerhed og manglende beskyttelse, når myndighederne ikke sikrer tilstrækkelige initiativer i forhold til beskyttelse af lodsejere, husejere og natur langs åen – i forening med ønsket om en styrket natur og biodiversitet.
3. Ankesystemets manglende muligheder for at følge op på deres afgørelser med magtmidler.
4. Styrkelse af medlemsbasen, så vi kan få større slagkraft i vore argumenter, så vi kan påvirke de nødvendige politiske beslutninger, der skal træffes for at sikre såvel natur som borgere mod vandet

Sidder I medlemmer med forslag til emner, I ønsker at vi skal arbejde med eller spørgsmål, I gerne vil høre vores stilling til, så henvend jer bare til en fra bestyrelsen. Vi er altid klar til at lytte.

Der vil altid være noget, som vi i bestyrelsen ikke får øje på, eller spørgsmål vi ikke selv får stillet.

På bestyrelsens vegne

Frands Lauritzen

formand

Klagesagen i Viborg

Der er nu fældet dom i sagen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet – Ålauget GST versus Silkeborg Kommune –  om hvor vidt Silkeborg Kommune har overholdt regulativet i 2018. Miljø- og Fødevareklagenævnet har fundet, at Silkeborg Kommune ikke har dokumenteret, at de i 2018 har vedligeholdt Gudenåen fuldt ud i overensstemmelse med regulativet. 
Ovennævnte dom stadfæster jf. regulativet, at der ved max 10 cm overskridelse af de i regulativet fastsatte kravkoter uden for sommerperioden skal foretages oprensning. Desuden præciseres, at det er 1997-vandspejlskoter, der skal ligge til grund for vandspejlsberegninger (ikke 2011-tal, som kommunen bruger). Vandspejlskontroller skal fremover være beskrevet og metodeforklaret således, at de kan efterkontrolleres.
Afgørelsen hjælper os desværre ikke umiddelbart mærkbart videre –  grødeskæringen i 2018 var som bekendt en dårlig grødeskæring. Vi vil fortsætte med at lægge pres på kommunen og arbejde på igangsættelse af punktvise oprensninger af de ved seneste opmåling konstaterede aflejringer og rodkager samt bekæmpelse af tætte sivskove på nøje udvalgte strækninger. Mange bække små, gør – som bekendt – en stor å, og det er nødvendigt at gøre alt, hvad vi kan for at øge vandføringsevnen og nedbringe vandspejlet til det tilladte – til gavn for lodsejerne og for vores Natura 2000-område (der jo altså omfatter andet og mere end vandløb med vandplanter (3260)).

Nyhedsbrev

Der er den 16. februar 2021 via email udsendt nyhedsbrev til alle vores medlemmer. Hvis du mod forventning ikke har modtaget denne email med nyhedsbrevet, må du gerne skrive til Henriette@aalaugetGST.dk .

Møde i dialogforum 19.01 2001

Mødet blev afholdt af Silkeborg Kommune og var det tredje møde i rækken af dialogmøder i forbindelse med udarbejdelse af nyt regulativ for Gudenåen. Deltagerne var – udover to repræsentanter for både Ålauget GST og Gudenådalens Lodsejerforening – repræsentanter for Silkeborg Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening, repræsentanter for Klima- og Miljøudvalget, forvaltningen og Orbicon/WSP. Og dagsordenen for mødet kan I se her. Vi har efterfølgende i samarbejde med GL reageret på dette møde med disse kommentarer.

Klagesagen i Viborg Oktober/november/december 2020

For godt to år siden indsendte Ålauget GST en klage over Silkeborg Kommune – klagen gik/går på, at SK ikke har overholdt regulativet. Ålauget har løbende – og særligt her i efteråret – været travlt beskæftiget med netop denne sag. Miljøklagenævnet har ad flere omgange bedt om ålaugets kommentarer til de forskellige bilag i sagen (der hører 72 bilag til sagen) – nu afventer vi afgørelse.

Møde i dialogforum 15.12 2020

Møde i dialogforum er pga. corona udsat til ultimo januar. På mødet skulle udkastet til det nye regulativ have været diskuteret. Udkastet finder du her, og vores foreløbige indsigelser finder du her.

SEGES 8.10 2020

To bestyrelsesmedlemmer fra GST deltog i virtuelt webinar: Ny opmålingsteknologis potentiale for at blive anvendt i kontrollen af vandløbsregulativers overholdelse. SEGES stod for dette webinar, og interessen for arrangementet var stor.

Helhedsplanen 27.10 2020

Gudenådalens Lodsejerforening, Danske Vandløb og to bestyrelsesmedlemmer fra Ålauget GST deltog i Gudenå-workshop – Silkeborg-Gudenaacentralen. Mødet blev pga. corona afviklet virtuelt, og de deltagende interessenter var inddelt i fire grupper med 12-15 deltagere i hver. Der var fælles indledning og afslutning. Efterfølgende har Niels og Henriette evalueret på workshoppen – den evaluering kan I læse her.

Møde i dialogforum 21.09 2020

Mødet blev afholdt af Silkeborg Kommune og var det andet møde i rækken af dialogmøder i forbindelse med udarbejdelse af nyt regulativ for Gudenåen. Deltagerne var – udover to repræsentanter for både Ålauget GST og Gudenådalens Lodsejerforening – to repræsentanter for Silkeborg Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening, fem repræsentanter for Klima- og Miljøudvalget, Charlotte Højbjerre og Morten Horsfeldt. Og dagsordenen for mødet kan I se her.
Det var faktisk et godt og oplysende møde – oplæg ved civilingeniør og ph.d. Kristian Verstergaard og advokat Mads Kobberø især. GST og GL har foreløbigt indstillet til to ting:
At det af regulativet fastslås, at det er objektive kriterier, der skal være afgørende for antallet af og tidspunkterne for grødeskæringer
At den kommende konsekvensvurdering af habitatområdet skal indeholde både positive og negative vurderinger for alle naturtyper og bilag IV-arter i området – ikke blot negative konsekvenser for Vandløb med vandplanter (og det har Charlotte Højbjerre lovet os at bede om, når rapporten bestilles).
Næste møde i rækken bliver sandsynligvis i december 2020.

Møde 18. september 2020

Medlemmer af Ålauget GST deltog i Silkeborg Kommunes informationsmøde om oversvømmelser. Her blev tilhørerne bl.a. orienteret om den hjælp, man som potentiel oversvømmet borger kan forvente fra Brand og Redning, om forsikringsbetingelser, om forsyningsvirksomheden og om den aktuelle situation ved åen. Lars Bo spurgte ind til mulighederne for en vinterklargørende grødeskæring (ifølge Orbicons seneste årsrapporter har overvintrende grøde været en årsag til forhøjet vandstand). Vi kan forvente, at Gudenåen bliver gennemsejlet og tjekket for grødens udvikling i oktober, hvorefter der skal træffes en politisk beslutning om, hvad der videre skal ske.

Dialogmøde 12. august 2020

GST (Lars Bo Nielsen) og Gudenådalens Lodsejerforening (Torben Pedersen) deltog i dialogmøde med både administration og politikerne fra Klima- og Miljøudvalget. Det var et positivt møde på 45 minutter. Vi fremlagde vores synspunkter via denne præsentation, og emnerne var Natura 2000, § 3 og naturpleje af åen, årets vellykkede grødeskæring, vores begrundede anbefaling om vinterklargøring i oktober, resultaterne af sommerens opmålinger, det fremtidige regulativ/tillægsregulativ og muligheden for alternativt at køre en reguleringssag. I den forbindelse stillede vi forslag om fra 2021 at indføre en fx femårig projektperiode med bedre naturpleje, herunder bl.a. flere årlige grødeskæringer for at indsamle viden og dokumentation på, hvilke konsekvenser bedre naturpleje vil få i forhold til åen, ådalene og de forskellige habitater. Denne dokumentation vil være altafgørende i forhold til udarbejdelse og endelig godkendelse af de nye lovtekster.